Forstå breadcrumbing og tilknytningsmønstre: Hvordan ambivalent, undvigende og desorganiseret tilknytning påvirker vores relationer
Breadcrumbing er et begreb, som er blevet populært i de seneste år for at beskrive en adfærd, hvor en person giver små tegn på interesse, men uden at forpligte sig til en ægte relation.
I stedet for at engagere sig fuldt ud, efterlader de “brødkrummer” af opmærksomhed, der kun er nok til at holde den anden person håbefuld og engageret, men aldrig tilstrækkeligt til at opbygge en meningsfuld forbindelse.
Dette kan være yderst skadeligt for den, der bliver breadcrumbet, og kan skabe usikkerhed, frustration og forvirring.
For at forstå denne adfærd er det vigtigt at se nærmere på de tilknytningsmønstre, som former måden, vi relaterer til hinanden på.
Tilknytningsteoriens grundprincipper
Tilknytningsteorien, udviklet af John Bowlby og senere udbygget af Mary Ainsworth, beskriver, hvordan vores tidlige relationer med omsorgspersoner former vores evne til at skabe sunde og stabile relationer som voksne. Bowlby påpegede, at vores tidlige erfaringer spiller en afgørende rolle for, hvordan vi håndterer nærhed, intimitet og sårbarhed senere i livet.
Der er fire primære tilknytningsmønstre:
– Sikker tilknytning
– Ambivalent tilknytning
– Undvigende tilknytning
– Desorganiseret tilknytning
Mens en person med sikker tilknytning typisk vil have nemmere ved at skabe og opretholde sunde relationer, kan de andre mønstre ofte føre til problematiske relationer og adfærd som fx breadcrumbing.
Ambivalent tilknytning og frygten for afvisning
Personer med ambivalent tilknytning har ofte haft omsorgspersoner, der har været inkonsekvente i deres opmærksomhed og tilstedeværelse. Dette kan have skabt en følelse af usikkerhed og en konstant frygt for at blive forladt.
Som voksne kan mennesker med ambivalent tilknytning derfor blive meget afhængige af deres partnere og konstant søge bekræftelse.
De kan opleve stærk angst ved tanken om afvisning og kan blive ekstremt fokuserede på at få deres partners opmærksomhed.
Denne intense afhængighed og angst kan føre til et mønster, hvor de søger bekræftelse og kærlighed, men samtidig frygter, at det vil blive taget væk. Derfor kan de let blive ofre for breadcrumbing, da de kan tolke selv små tegn på opmærksomhed som tegn på, at den anden person er interesseret, hvilket holder dem fast i en relation, der aldrig rigtig bliver opfyldt.
Undvigende tilknytning og frygten for nærhed
Personer med undvigende tilknytning har ofte haft omsorgspersoner, der har været utilgængelige eller kolde. Som følge heraf har de lært at stole på sig selv og undgå at vise deres følelser.
De kan være bange for nærhed og have en tendens til at trække sig, når relationer bliver for intense.
Når det kommer til breadcrumbing, kan en person med undvigende tilknytning ofte være den, der praktiserer denne adfærd. De ønsker måske en form for forbindelse og opmærksomhed, men de frygter samtidig, at det at forpligte sig vil føre til, at de mister deres uafhængighed.
Ved at give små tegn på interesse, men aldrig rigtig forpligte sig, kan de opnå en form for forbindelse uden at risikere de følelser af klaustrofobi, som nærhed kan fremkalde hos dem.
Desorganiseret tilknytning og den kaotiske relation
Desorganiseret tilknytning opstår ofte som følge af traumatiske eller uforudsigelige oplevelser i barndommen.
Personer med denne tilknytningstype har ofte en blanding af undvigende og ambivalente træk, og deres adfærd i relationer kan være uforudsigelig og kaotisk.
De kan på én gang ønske sig nærhed, men samtidig frygte den. Deres forhold kan derfor ofte være præget af turbulens og intensitet.
For personer med desorganiseret tilknytning kan breadcrumbing både være noget, de selv udøver, og noget, de oplever fra andre.
Deres forhold er ofte præget af en konstant kamp mellem ønsket om nærhed og frygten for sårbarhed. Dette kan resultere i, at de engagerer sig i relationer, hvor de får små bidder af kærlighed eller opmærksomhed uden egentlig at få deres behov opfyldt.
Hvordan man håndterer breadcrumbing og usunde tilknytningsmønstre
Hvis du genkender dig selv i nogle af disse mønstre, er der håb.
Ved at blive bevidst om dine tilknytningsmønstre kan du begynde at arbejde med de bagvedliggende følelser og mønstre, der påvirker dine relationer. Dette kræver ofte støtte fra en terapeut, der kan hjælpe dig med at forstå dine mønstre og finde nye måder at forholde dig til andre på.
For eksempel kan personer med ambivalent tilknytning have gavn af at arbejde med deres frygt for afvisning og udvikle strategier til at regulere deres angst.
På samme måde kan personer med undvigende tilknytning drage fordel af at udforske, hvorfor de frygter nærhed og lære at åbne op i et sikkert og kontrolleret tempo.
Desorganiseret tilknytning kan kræve dybdegående terapeutisk arbejde, da der ofte ligger komplekse traumer bag adfærden.
En terapeut kan hjælpe med at arbejde gennem disse traumer og lære mere hensigtsmæssige måder at relatere til andre på.