You are currently viewing Kom til hægterne i de schweiziske alper
Foto: Pixabay.

Kom til hægterne i de schweiziske alper

I gamle dage var det meget brugt at tage på sanatorium i Schweiz for at komme til kræfter efter alvorlig sygdom. Den rene tynde luft højt oppe i bjergene og ikke mindst afslapning med en smuk udsigt gjorde underværker for patienterne, som efter et ophold kunne rejse hjem med genopladte batterier og kræfter til at genoptage tilværelsen og de daglige gøremål.

Selvom sanatorierne i de fleste tilfælde er nedlagt og vi i dag har andre tilgange til helbredelse, kan det dog stadig være en god investering at rejse til Schweiz, hvis man trænger til at komme væk hjemmefra og nyde den smukke udsigt, som byder sig til mange steder i dette lille land.

Skitur med afslapning

Mange alternative behandlinger har oprindelse i netop Schweiz, og selvom skiløb næppe kan betegnes som en sådan, kan der dog alligevel være fordele ved at overveje en skiferie, når kroppen og sindet trænger til lidt ny energi. Da kan man finde sit skitøj frem, montere sine tagbøjler på bilen og så ellers sætte kursen stik syd.

En skiferie i de schweiziske alper er en lise for både krop og sjæl, og efter en dag på pisterne, kan man vælge at undlade afterski med fest og larm men i stedet lade sig synke ned i en dejlig stol foran pejsen i hotellet opholdsstue. Her kan man lade tankerne flyde og blot give sig hen til det at lave ingenting. Det har vi alle brug for, og det er noget, der bliver mindre og mindre af, i og med at mange får mere og mere travlt. Herudover er der i dag så meget, man kan underholde sig med, men det kan altså være en fordel en gang i mellem at lægge telefonen væk og bare nyde det øjeblik, der nu er.