You are currently viewing Sådan kommer du i gang med at købe aktier

Sådan kommer du i gang med at købe aktier

Det behøver ikke være så svært at komme i gang med at investere i aktier. Man kan dog sagtens gøre det mere kompliceret end nødvendigt, hvis det er det, man vil.

Du behøver faktisk kun at rådføre dig med én enkelt hjemmeside, der beskæftiger sig med investering og alt, hvad dertil hører.

På mininvestering.dk finder du aktietips, guides, information om markedet og alt muligt andet, der har med investering at gøre.

At investere har meget at gøre med at kende sig selv. Man kan både være en vild chancerytter eller gribe det hele noget mere konservativt an.

Man skal altid huske på, at investering i aktier ikke er lig med et sikkert afkast. Man må påregne en vis risiko – uanset hvad man vælger at investere i.

Hvis du er nybegynder og ønsker at starte ud med at købe aktier med lav risiko, får du her en guide, du kan bruge som tjekliste. Der er visse gode råd, som er vigtige at huske på.

Gå efter lav risiko til at starte med

En god start på aktiemarkedet er faktisk helt afgørende for mange nye investorer. Man ønsker at se sine penge blive til flere, når man trykker på købsknappen. Ellers er der stor sandsynlighed for, at man trækker følehornene til sig og lader resten af opsparingen blive i banken. Køb aktier på denne måde især i starten.

Lav risiko indebærer, at man lægger ud med at investere relativt få penge. Det har selvfølgelig også meget at gøre med, hvor stor en opsparing du har at investere for.

Prøv at se bort fra de vildeste højrisikoaktier, når du skal i gang med at investere. Der er alt for stor chance for, at du ramler ind i nogle kursfald, der betyder røde tal på bundlinjen. Og så er der ikke andet at gøre end at vente på, at heldet venter.

Du kan i stedet købe småt og konservativt ind af de store danske børsnoterede virksomheder.

Her bliver du medejer sammen med tusinder af andre danskere. Man skal være langsigtet for at score store afkast – omvendt risikerer man ikke hele investeringen på den korte bane.

De 10 mest populære danske virksomheder at investere i 2021:

  • Bavarian
  • Tryg
  • Ørsted
  • Novo Nordisk
  • Vestas
  • Genmab
  • SAS
  • Danske Bank
  • Orphazyme
  • Zealand Pharma

Spred dine investeringer

Pas på med at lægge alle æg i samme kurv. Selvom du har mest fidus til én aktie fremfor alle de andre, er det forbundet med stor risiko kun at investere i den ene. For hvad nu, hvis det ikke går som forventet?

En spredt portefølje (samling) af aktier er en rigtig god idé:

– Køb i forskellige sektorer (finans, energi, industri, sundhed, teknologi osv.)

– Køb aktier fra forskellige markeder (Danmark, Tyskland, USA, Kina osv.)

– Køb flest aktier med lav risiko og få aktier – eller slet ingen – med høj risiko

Husk tålmodigheden

At købe aktier er ikke et 100-meter løb, hvor det handler om at komme først.

Investering handler om at have det langsigtede mål for øje. Hvis du tror, at du kan score en formue på kort tid, skal du acceptere en høj grad af risiko. Det er som regel ikke i de store virksomheder, du finder aktiekurser, der pludselig eksploderer mod himlen.

Tålmodighed er nøglen til sunde investeringer. Aktier stiger samlet set over tid historisk set. Det vil sige, at du ved at investere bredt og langsigtet, står med de bedste kort på hånden.

Der er i øvrigt ingen, der siger, at man bør sælge en aktie bare fordi, den rammer sin højeste kurs nogensinde.

Man ser de største stigninger, hvis man er villig til at vente i rigtig mange år på at hive sine gevinster i land.