Mange danskere arbejder i stigende grad ved et skrivebord og selvom det ikke føles fysisk hårdt i kroppen idet man sidder i sin kontorstol, så kan det over længere tid have en negativ effekt på den kropslige sundhed. At sidde ned i samme stillingen hen over mange timer på en uge er ikke bare dårligt for kondition, det kan også skabe en negativ udvikling i ryg og nakke. Så læs med her for nogle gode tips til et sundere arbejdsliv hvis du arbejder meget stillesiddende.
Håndværkere der laver noget med deres hænder og bevæger sig frem og tilbage, fra station til station mærker trætheden efter en lang arbejdsdag på en helt anden måde, end kontorassistenten der sidder ned hele dagen. Den første kan hurtige komme til at udvikle arbejdsskader efter mange år, hvor man har båret rundt på ting og arbejdet i et fysisk udfordrende arbejdet.
Men den sidstnævnte – den der arbejder ved et skrivebord – er også tilbøjelig til at udvikle arbejdsskader. Uden tilstrækkelig nok bevægelse for at kompensere for den store mængde tid man sidder stille, kan man hurtigt begynde at udvikle smerter i for eksempel nakke og ryg. Men der er heldigvis skridt man kan tage for at forbedre sit arbejdsliv og sin sundhed.
Find det rigtige udstyr
Når man arbejder er det vigtigt at have det rigtige udstyr for at udføre sit arbejde korrekt. Det er vigtigt at have en ergonomisk stol og et godt bord, så man forebygger en dårlig holdning i kroppen. Lige så vel er det også en stor hjælp at have en smule træningsudstyr ved sig, enten derhjemme eller på sin arbejdsplads, som man kan hive frem og bruge når behovet opstår.
Træningsudstyr fås i mange forskellige varianter, så man kan vælge et stykke udstyr der hverken fylder for meget eller er tung at flytte rundt på. Træningselastikker kan for eksempel både fås online eller i danske butikker. Hvis man køber sit udstyr online, kan man armere sig selv med valutaomregner, så man ikke kommer til at betale mere end man tror det koster.
Hold pauser
Når man har en lang arbejdsdag hvor man sidder for eksempel 8 timer ved et bord, er det vigtigt at holde nok pauser i løbet af dagen, hvor man enten kan træne lidt med sin elastik, lave nogle rygøvelser eller strækker benene lidt ud. Det behøver ikke at tage mere end få minutter for at have en positiv effekt på kroppen.
Kost og motion
Lidt er bedre end ingenting. Det er bedre at rejse sig op med jævne mellemrum og gå ud at hente et glas vand end at blive siddende 8 timer i streg. Med lange arbejdsdage kan man også miste motivationen og have svært ved at finde tiden til at motionere. Men igen: lidt er bedre end ingenting. En lille gåtur, cykeltur eller et kort boldspil med børnene gør at man får bevæget sig og brugt kroppen.
Kroppen er ikke lavet til at sidde stille hele dagen, så det bedste, man kan gøre for et sundere arbejdsliv, er at få mere bevægelse inkorporeret i sin dagligdag.