You are currently viewing Tips til indretning af dit hjemmekontor

Tips til indretning af dit hjemmekontor

Der er mange ting man skal overveje, når man skal indrette sig et nyt kontor. Der er farver og materialer man skal tage højde for skal matche. Møbler skal finde nye pladser så rummet får den udstråling du ønsker. Det er vigtigt at dit kontor er et sted, der er behageligt at være for dig, så du kan få lavet alt dit arbejde.

Mangler du nogle grundidéer til din indretning eller måske bare nogle gode fifs til, hvordan du udnytter pladsen bedst muligt. Så læs videre om nogle gode råd og tanker man kan gøre sig, når man skal indrette sit kontor.

Farvepaletter

At have en farvepalette til når du skal indrette et rum kan være en stor hjælp. Det gør at rummet kommer til at se mere stilrent og afbalanceret ud. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal holde dig til bestemt farve eller tone, men at de farver du vælger, komplimenterer hinanden. Hvis det måske ikke er din skarpe side, kan du finde inspiration på nettet til farver der går godt sammen.

Personlig indretning

Hvis du for eksempel bor til leje, har du ikke så meget frihed til at ændre vægfarverne og gulve og alt sådan noget. Men derfor er der stadig mange andre måder, du kan give din indretning dit eget præg og gøre det til dit eget. Dit kontor skal jo være et sted, du føler dig hjemme. Find inspiration til hvordan du gør din indretning mere personlig lige her. Du kan også finde gode råd til et ryddeligt kontormiljø og meget mere.

Lys og møbelplacering

Vær også opmærksom på hvilken retning vinduet/vinduerne vender mod. Hvis dit vindue eksempelvis er mod øst eller vest, vil du få rigtig meget sol, henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen. Når det er vinter, vil du også opleve mere sol mod syd. Det er alt sammen ting der kan være vigtige at tage højde for når du skal placere dit skrivebord. Det er også værd at tænke på solens refleksion i skærmen. Det kan være smart at have solen komme ind fra siden af, så du hverken får solen i øjnene eller dens refleksion i din skærm.

Komfort og funktioner

At dit nye kontor er et komfortabelt sted at være er selvfølgelig et af de vigtigste punkter. Så find den kontorstol, der giver dig den komfort du har brug for. Overvej også bordets højde i forhold til stolen. Måske er hæve/sænke borde noget for dig, hvis du godt kan lide at stå op og arbejde fra tid til anden. Tænk også over rummets funktion og placer møblerne efter det. Der er ikke nogen rigtig måde at indrette på, men hav som fokus at rummets funktioner skal komme til udtryk i det, så hvis du har brug for bevægelse, mens du arbejder, så lav plads til det.